Video content marketing: Styrkebaseret Ledelse i øjenhøjde

I forbindelse med udgivelsen af bogen Styrkebaseret Ledelse (2. udgave) har Kommunikation&Co produceret en videorække med konkrete råd til at komme i gang med metoden. Med den nye udgave af bogen udgivet på dansk, hvor ophavsmanden til Appreciative Inquiry David Cooperrider er medforfatter, og ikke mindst en dedikeret landingpage med videoer, der formidler de bedste tips og konkrete værktøjer fra bogen i øjenhøjde, konsoliderer Mikkel Ejsing og Pernille Hippe Brun sig som absolutte eksperter inden for deres felt.

Videoerne benyttes som forberedelse af deltagere i forbindelse med konsulentarbejde, på resonans.dk samt på forfatternes sociale medier, hvor de dryppes og deles for at skabe awareness om bogen og positionere forfatterne. Videoerne matcher bogens grafiske design i farver og fonte for at skabe visuel konsistens.